{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"Oprindelig gr\u00f8nlandsk viden \u2013 Aviaja Lyberth Hauptmann, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Vivi Vold & Asta Kongsted","description":"\u2019Sila\u2019 er gr\u00f8nlandsk for vejret udenfor og vejret indeni \u2013 et ord, der kan betyde b\u00e5de klima, \u00e5nd og bevidsthed. Begrebet er centralt for de oprindelige gr\u00f8nlandske folks natursyn, der anser naturen for at v\u00e6re et samlet hele, hvor alle dele p\u00e5virker hinanden. Og s\u00e5 er det udtryk for en viden, der er lokal og formet af \u00e5rhundreders dybe erfaringer. For hvilken viden ligger der i inuitternes levevis, kulturelle praksisser og fort\u00e6llinger \u2013 i hvalfangst, igloer og myter? Vestlig videnskab har traditionelt haft sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvad den skal stille op med oprindelige folks viden. Men m\u00e5ske er en anden videnskab mulig \u2013 som faktisk f\u00e5r vidensformerne til at tale sammen. Ny forskning fors\u00f8ger at bygge bro og forene oprindelig viden med det akademiske. P\u00e5 den nye gr\u00f8nlandske biologiuddannelse SILA har man valgt discipliner som kemi, genetik og statistik fra til fordel for fag, der tager udgangspunkt i de arktiske naturf\u00e6nomener \u2013 s\u00e5som rensdyr, s\u00e6l og is. V\u00e6r med, n\u00e5r biolog Aviaja Lyberth Hauptmann, forsker i inuit-viden Vivi Vold og id\u00e9historiker Rithma Kreie Engelbreth Larsen \u00e5bner Bloom med en samtale om de vidensformer, der er blevet til p\u00e5 Gr\u00f8nlands tykke is. (Obs: Denne talk starter umiddelbart efter Asta Kongsteds intro, som desv\u00e6rre m\u00e5tte blive sk\u00e5ret fra p\u00e5 grund af mangelfuld lydkvalitet). ","author_name":"Bloom","author_url":"https:\/\/www.bloom.ooo\/","html":"