{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"Mennesket i marmor #10: Persefone og d\u00f8den","description":" Troede de gamle gr\u00e6kere p\u00e5 et liv efter d\u00f8den? Sp\u00f8rgsm\u00e5let har l\u00e6nge optaget forskere uden at give \u00e9t entydigt svar.   I denne episode n\u00e6rmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortf\u00f8res til d\u00f8dsriget af Hades og tvinges til at leve mellem to verdener.   Med udgangspunkt i den homeriske hymne til Demeter fort\u00e6ller Sander og Kathrine historien om gudindens forsvinden, moderens sorg og den ordning, der deler \u00e5ret mellem sommer og vinter. Samtidig ser de n\u00e6rmere p\u00e5 de eleusinske mysterier \u2013 den ber\u00f8mte religi\u00f8se kult, som lovede sine deltagere en s\u00e6rlig indsigt i d\u00f8den og det, der m\u00e5ske ventede bagefter. NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for b\u00f8rn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig p\u00e5 Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med p\u00e5 en sp\u00e6ndende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillest\u00e5ende ydre. For hvad fort\u00e6ller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den \u2013 og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i \u00e9n af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i s\u00e6r ind i en verden, som b\u00e5de er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker v\u00e6re ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundl\u00e6ggende samfundsvilk\u00e5r. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra beg\u00e6r, jalousi og h\u00e6vn. Det var en verden, hvor den st\u00e6rke havde ret til at sl\u00e5 den svage ihjel, og hvor voldt\u00e6gt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bev\u00e6ger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fort\u00e6llinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som C\u00e6sar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver p\u00e5 \u00e9n dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en st\u00f8rre forst\u00e5else for, hvad de egentlig forestiller. Om dine v\u00e6rter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. P\u00e5 Glyptoteket har han i en \u00e5rr\u00e6kke formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fort\u00e6llere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medv\u00e6rt Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig p\u00e5 Glyptoteket. L\u00e6s mere om podcasten her: https:\/\/glyptoteket.dk\/indblik\/podcast\/mennesket-i-marmor ","author_name":"Glyptotekets podcast","author_url":"http:\/\/glyptoteket.com\/","html":"