{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"The Illusions of AI \u2013 Serge Belongie","description":"\u00bbIs something troubling you?\u00ab  ELIZA hed den f\u00f8rste chatbot, der for alvor fik os til at tro, at den havde menneskelige egenskaber.  I 1966 blev den udviklet som en slags tekstbaseret psykoterapeut af datalogen Joseph Weizenbaum, der forskede i kommunikationen mellem menneske og maskine p\u00e5 MIT. Som en slags psykologisk spejl kunne ELIZA vende en s\u00e6tning tilbage mod sin bruger og til trods for sin programmerede natur efterlade \u00e9n med en f\u00f8lelse af at blive m\u00f8dt med forst\u00e5else og empati.  Derfor har dataloger, AI-forskere og psykologer d\u00f8bt det ELIZA-effekten, n\u00e5r vi tilskriver computerprogrammer og sprogmodeller som ChatGPT menneskelige tr\u00e6k.  Men hvor forskellig er den kunstige intelligens i grunden fra vores menneskelige kl\u00f8gt? Hvad er det, vi \u2013 s\u00e6rligt i tekstbaserede AIs \u2013 bliver ved med at genkende og identificere os med? Og hvis sprogmodellerne minder s\u00e5 meget om os, hvorfor forst\u00e5r de os s\u00e5 ikke bedre?  Det er nogle af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, professor i datalogi og AI-forsker Serge Belongie fors\u00f8ger at besvare i sin forskning i kunstig intelligens.  For m\u00e5ske f\u00f8rer ELIZA-effekten til, at vi misforst\u00e5r de store sprogmodeller og deres egentlige potentiale. Som ekspert i machine learning taler Belongie for, at der er en afg\u00f8rende forskel p\u00e5 maskinernes m\u00f8nstergenkendelse og intelligens i menneskelig forstand. Og samtidig er han som leder af Danmarks st\u00f8rste center for AI-forskning bedre opdateret end de fleste p\u00e5, hvor udviklingen af kunstig intelligens er p\u00e5 vej hen. ","author_name":"Bloom","author_url":"https:\/\/www.bloom.ooo\/","html":"