{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"How to Be Animal \u2013 Melanie Challenger","description":"\u201cDet er bl\u00e6ndende indlysende, at vi er dyr, og alligevel er der en del af os, der ikke tror p\u00e5 det.\u201d  Livet som isbj\u00f8rn, hav\u00f8rred eller lus er ensbetydende med at leve i konstant fare for at sulte \u2013 eller blive spist af andre dyr. Og gennem historien har mennesket gjort alt for at ben\u00e6gte, at vi skulle v\u00e6re en del af dyrenes barske og usikre verden.   Den britiske videnskabsforfatter Melanie Challenger daterer vores hukommelsestab til, da de f\u00f8rste filosoffer, videnskabsfolk og religi\u00f8se t\u00e6nkere placerede mennesket \u00f8verst i livets hierarki og gravede en kl\u00f8ft mellem os og naturen.  Om det er l\u00f8fter om en guddommelig himmel eller en teknologisk fremtidsutopi, hvor vores kroppe smelter sammen med maskiner, s\u00e5 lever id\u00e9en om menneskelivet som adskilt fra dyrenes sk\u00e6bne i bedste velg\u00e5ende.    I sin bog \u2018How To Be Animal\u2019 fors\u00f8ger Challenger at bygge en bro over kl\u00f8ften til naturens verden \u2013 eller endnu mere pr\u00e6cist: at minde os om, at der slet ikke er nogen kl\u00f8ft til at begynde med.  I et imponerende ridt gennem videnskabelige discipliner som evolutionshistorie, filosofi og bioetik forklarer hun, hvordan id\u00e9en om menneskets s\u00e6rstatus har formet sig. Hun tr\u00e6kker tr\u00e5de fra antikkens menneskesyn til Darwins evolutionsteori og moderne teknologi og understreger, hvorfor vi i dag g\u00f8r klogt i at huske p\u00e5, at det at v\u00e6re menneske ogs\u00e5 er at v\u00e6re dyr.   Mennesket er nemlig ikke en enest\u00e5ende skabning, der st\u00e5r uden for naturen og betragter dyrene p\u00e5 afstand. Vi skal ogs\u00e5 spise og sove, blive syge og d\u00f8. Til forskel fra de andre dyr g\u00f8r vores bevidsthed dog, at vi bliver overraskede over vores skr\u00f8belige kroppe og har sv\u00e6rt ved at acceptere naturens usikre vilk\u00e5r.    Men hvad hvis livet som dyr ikke kun er en konstant kamp for overlevelse?   Challenger foresl\u00e5r, at vi begynder at hylde det sk\u00f8nne ved at v\u00e6re et dyr, og at vi m\u00e5 v\u00e6nne os til en ny m\u00e5de at definere, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske \u2013 og dermed hvad det vil sige at v\u00e6re et dyr.  \u201cMange af de ting, vi v\u00e6rds\u00e6tter mest \u2013 vores relationer, de romantiske f\u00f8lelser af tiltr\u00e6kning og k\u00e6rlighed, graviditet og f\u00f8dsel, gl\u00e6den ved for\u00e5ret, ved at spise et m\u00e5ltid \u2013 er fysiske, i h\u00f8j grad ubevidste og tydeligvis dyriske.\u201d  Ved at omfavne vores dyriske ophav g\u00e5r vi alts\u00e5 ikke et skridt tilbage i evolutionen \u2013 for vi er allerede dyr. Og i den erkendelse ligger m\u00e5ske en af n\u00f8glerne til at f\u00f8le en st\u00e6rkere forbindelse med den naturlige verden, som vi mennesker hele tiden har v\u00e6ret en del af. ","author_name":"Bloom","author_url":"https:\/\/www.bloom.ooo\/","html":"