{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"Arkivfeber \u2013 Naia Morueta-Holme, Eline Lorenzen, Anders Svensson & Daniel Flendt Dreesen","description":"I 1844 endte den sidste gejrfugl i en naturhistorisk samling i Bruxelles. Europ\u00e6iske museer havde bidraget til udryddelsen af den forsvarsl\u00f8se Atlanterhavs-fugl med de eftertragtede dun, og en dag var der ikke flere levende individer tilbage. Mennesket lider af arkivfeber. Gennem \u00e5rhundreder har mennesker indsamlet, konserveret og dokumenteret naturen. P\u00e5 ekspeditioner til fjerne steder og i egne baghaver har videnskabsfolk og naturinteresserede opdagelsesrejsende samlet pressede planter, dyreskeletter, insekter p\u00e5 n\u00e5le, bjergarter og meteoritter. De store samlinger udg\u00f8r et uvurderligt grundlag for at forst\u00e5 naturen. I dag er museernes praksis blevet mere etisk og orienteret mod at bevare en mangfoldig natur, og samtidig g\u00f8r nye videnskabelige metoder, at nutidens forskere kan g\u00e5 i de gamle arkiver for at skabe ny viden og fort\u00e6lle en st\u00f8rre og mere nuanceret historie om vores natur og klima. Biolog Eline Lorenzen unders\u00f8ger i sin forskning, hvad en talrig samling isbj\u00f8rneskeletter kan fort\u00e6lle os om dyrets usikre fremtid. Plantegeograf Naia Morouta-Holme bruger indsamlede planter fra fortidens ekspeditioner til at unders\u00f8ge, hvordan klimaet p\u00e5virker verdens plantesamfund. Glaciolog Anders Svensson kan afl\u00e6se fortidens klima i kilometerlange iskerner, boret op fra iskapperne i Gr\u00f8nland og Antarktis. For kan svaret p\u00e5 videnskabens ul\u00f8ste sp\u00f8rgsm\u00e5l findes i de gamle arkiver? Kan supercomputere finde nye m\u00f8nstre i millioner af indsamlede genstande? Og hvad fort\u00e6ller vores trang til at indsamle og udstille naturen om os mennesker? ","author_name":"Bloom","author_url":"https:\/\/www.bloom.ooo\/","html":"