{"version":1,"type":"rich","provider_name":"Libsyn","provider_url":"https:\/\/www.libsyn.com","height":90,"width":600,"title":"#32 Retten til identitet - samtale med forperson for Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r Bodil Skov","description":" Har donorb\u00f8rn ret til viden om deres ophav? Alts\u00e5 ret til at vide hvem deres donor er? Ja, det mener Bodil Skov, som er forperson for Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r.   Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r er en forening stiftet af bl.a. Bodil Skov, som selv er kommet til verden vha s\u00e6ddonation. Foreningen arbejder for at sikre at donorundfangede mennesker lovm\u00e6ssigt sidestilles med andre mennesker, s\u00e5 de har ret til at f\u00e5 informationer om, hvem deres s\u00e6d- og\/eller \u00e6gdonor er. Denne her ret mener de er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ligestilling, og noget som er vigtig for det enkelte menneskers trivsel. Hvis den enkelte vel og m\u00e6rke har et behov for at f\u00e5 oplyst hvem deres s\u00e6d- og\/eller \u00e6gdonor er.   Retten til at have mulighed for at f\u00e5 oplyst donorens identitet, er iflg. Bodil Skov ikke n\u00f8dvendigvis retten til at have kontakt til donoren. En definition af, hvad kontakten indeholder er n\u00f8dvendig, mener Bodil, og udfolder at viden og information i sig selv kan v\u00e6re nok, ikke n\u00f8dvendigvis en kontakt til eller relation med donoren. Det er alts\u00e5 ret til at vide hvem donoren er, hvad man kommer af, den enkeltes biologiske ophav.    Derfor er det et af de punkter Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r arbejder for at \u00e6ndre, for som det er i dag, hvor det er muligt at v\u00e6lge anonym s\u00e6d- og\/eller \u00e6gdonor, eller non-release ID donor, mener foreningen ikke at mennesker med donorophav sikres ret til identitet. Bodil fort\u00e6ller, hvordan det har v\u00e6ret for hende ikke at have information om den s\u00e6donor som har hjulpet hendes for\u00e6ldre med at f\u00e5 hende, og hvor vigtigt det var for hendes bl.a. selvforst\u00e5else at f\u00e5 kendskab og kontakt til donoren, det g\u00f8r indtryk p\u00e5 mig som mor til b\u00f8rn med donorophav.    Bodil beriger os ogs\u00e5 med fort\u00e6llingen om, den betydning, det har haft for hende, at hendes for\u00e6ldre, i bedste mening, ventede med at fort\u00e6lle hende, at hendes far ikke var hendes biologiske far, til f\u00f8r hun var i teen-age \u00e5rene. Hun fort\u00e6ller ogs\u00e5 om, hvordan det p\u00e5virkede hendes liv ikke at kende til s\u00e6ddonoren, hvilket er en af hendes bev\u00e6ggrunde for at stifte foreningen. Bodil understreger at for hende h\u00e6nger for\u00e6ldreskab og biologi ikke n\u00f8dvendigvis sammen, alts\u00e5 gode for\u00e6ldre og en lykkelig barndom er ikke betinget af om vores for\u00e6ldre er vores biologiske for\u00e6ldre.    Det som er vigtigt, er at for\u00e6ldre lytter til deres b\u00f8rns behov,  og s\u00e5 godt som muligt st\u00f8tte op om, det som barnet \u00f8nsker, om det er at s\u00f8ge oplysninger og\/eller kontakt med donor eller ikke. Derfor er en vigtig del af Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r at oplyse om vigtigheden at v\u00e6re \u00e5ben overfor sine b\u00f8rn, og foreningen tilbyder r\u00e5dgivning om hvordan man taler med sit barn. Her giver Bodil udtryk for bla. at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 de ord og begreber vi bruger og hvilke forventninger og meninger der ligger i de ord vi bruger, n\u00e5r vi taler om vi vores b\u00f8rn. Bodils opfordring er ogs\u00e5 at f\u00f8lge og anerkende barnets behov, og kalde fx s\u00e6ddonoren det som barnet kalder s\u00e6ddonoren, om det er s\u00e6ddonor eller andet. Uanset om du har valgt anonym donor eller ej, s\u00e5 r\u00e5der Bodil til at du har en dialog med dit barn og st\u00f8tter dit barn i hvad det nu \u00f8nsker, om det er at ops\u00f8ge information om donor eller ikke.   Hele denne snak prikker til et f\u00f8lsomt emne. Hvordan vi for\u00e6ldre til donorb\u00f8rn skal gribe hele det her sv\u00e6re emne an. Det g\u00e6lder b\u00e5de snakken med vores b\u00f8rn om, hvordan de er kommet til verden og samtidig tackle og rumme vores b\u00f8rns sp\u00f8rgsm\u00e5l, som kan prikke til det f\u00f8lsomme i os selv omkring det. M\u00e5ske en d\u00e5rlig samvittighed eller frygt for at skade vores relation til vores barn eller m\u00e5ske en ubevidst frygt for at blive beskyldt for at have taget valg som vores b\u00f8rn ikke bryder sig om. Til det har Bodil et vigtigt budskab. Som hun siger i vores samtale er det ikke foreningens intention at give for\u00e6ldre d\u00e5rlig samvittighed eller klandre for\u00e6ldre for de valg de har taget, for det er jo det som er lovm\u00e6ssigt muligt i dag. Det Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r arbejder for er at \u00e6ndre tingene p\u00e5 et politisk plan. Dvs. Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r arbejder for at det lovm\u00e6ssigt bliver muligt for donorb\u00f8rn at kende til deres s\u00e6d og\/eller \u00e6gdonors identitet.    Det skaber s\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om donorernes ret til ikke at \u00f8nske at blive kontaktet af en masse potentielle mennesker som de har hjulpet at komme til verden. Har donorerne ret til at forblive anonyme og kan man overhovedet i dag forblive anonym med nutidens mulighed for at tage DNA-tests? Kommer der til at mangle donorer, hvis det ikke l\u00e6ngere er muligt at forblive anonym?    Alt det taler jeg med Bodil om i denne episode. Vi taler ogs\u00e5 om s\u00e5kaldte donors\u00f8skende problematikken. Hvad er gr\u00e6nserne egentlig for hvor mange familier donorer m\u00e5 levere s\u00e6d til og hvordan holder s\u00e6dbankerne styr p\u00e5 at gr\u00e6nserne for den enkelte donor er n\u00e5et?   Et emne som jeg selv har haft sv\u00e6rt ved at forholde mig til, fordi det er s\u00e5rbart og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de uoverskueligt at forholde sig til, hvor mange mennesker mine krudtugler potentielt deler biologi med. Jeg har vel p\u00e5 en m\u00e5de lagt lidt l\u00e5g p\u00e5 det, som noget jeg m\u00e5 forholde mig til p\u00e5 et senere tidspunkt. Efter min samtale med Bodil er jeg blevet en hel del klogere ogs\u00e5 omkring donors\u00f8skende, et ord jeg i sig selv har sv\u00e6rt ved pga det for mig netop har en betydning i sig, at der er en relation.   Kan man i \u00f8vrigt kalde et voksent menneske for donorBARN? Det har jeg ikke selv t\u00e6nkt over f\u00f8r, som s\u00e5 meget andet af det jeg har talt med Bodil om. Bodil og foreningens \u00f8vrige medlemmer som ogs\u00e5 er donorundfanget, kalder sig mere passende personer med donorophav.   S\u00e5 meget klogere er jeg blevet, og opm\u00e6rksom p\u00e5 vigtigheden af at der sker en form for regulering p\u00e5 donoromr\u00e5det, og hvor vigtigt det er at vi t\u00f8r tage tale om alt det som er sv\u00e6rt at tale om i forhold til vores b\u00f8rns donorophav.   Du kan finde Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r og Bodil Skov p\u00e5 deres hjemmeside: Donorb\u00f8rns Vilk\u00e5r Du er ogs\u00e5 velkommen til at kontakte mig til en coachende samtale p\u00e5 mail@elsine.dk Vigtigheden af dialog og \u00e5benhed med dit barn om, hvordan det er kommet til verden vha s\u00e6d- og\/\u00e6gdonation, har jeg ogs\u00e5 haft en samtale med Donorbarn Emma Gr\u00f8nb\u00e6k om, det er episode #26   ","author_name":"Solomor","author_url":"https:\/\/solomamma.dk\/solomor-podcast","html":"